Zonta Roskilde har lige nu åben for optagelse af nye medlemmer.
Har du lyst til at blive en del af vores netværk, er du velkommen til at kontakte os på zontaroskilde@gmail.com. Vi kontakter dig herefter, inviterer dig til et informationsmøde og herefter har du mulighed for at være gæst ved 1-2 medlemsmøder før optagelse.
Som medlem af Zonta Roskilde betaler du et medlemskontingent på pt. 3300 kr. årligt. Beløbet går dels til kontingent til Zonta International og Zonta Danmark og dels til bespisning og symbolske gaver til vores oplægsholdere eller til værter ved virksomhedsbesøg.
DET FÅR DU I ZONTA ROSKILDE
Som medlem af Zonta Roskilde betaler du medlemskontingent på pt. 3300 kr. årligt
For dit kontingent får du følgende:
• Et medlemsmøde en onsdag hver måned, 10 gange om året
• Medlemsmøder med et foredrag, virksomhedsbesøg eller anden aktivitet, der støtter sammenhængskraften i netværket
• Mulighed for personlig udvikling ved at være i netværk med ressourcestærke, dynamiske og inspirerende kvinder fra Roskilde
• Mulighed for at få et Zonta netværk i Danmark, Norden og Internationalt
• Mulighed for at påvirke og få indflydelse på Zonta Roskildes aktiviteter ved at deltage i bestyrelsesarbejde, udvalgsarbejde, projektarbejde m.m.
• Forplejning (mad, vand, vin, kaffe og sødt) på hvert møde.
DET GIVER DU TIL ZONTA ROSKILDE
Som medlem af Zonta Roskilde forventes følgende:
- At du deltager aktivt i medlemsmøder, udvalg og projekter, så du lærer de øvrige medlemmer at kende og får en følelse af at høre til.
- Jo flere sammenhænge du oplever Zonta i, des mere forstår du hvad Zonta er og kan, og desto mere indflydelse kan du få på det, der sker.
- Del ud af dine ideer, evner og kompetencer. Fortæl os hvad du kan og tænker på, sammen kan vi mere.
- At du bidrager til at skabe funding til de aktiviteter og projekter, som Zonta har forpligtet sig til bl.a. via vores samarbejdspartnere i FN, Unicef m.v.
SAMMEN GØR VI EN FORSKEL
Zonta Roskildes projekter, der har skabt stort overskud og dermed donation til Zonta:
- Luksusloppemarked foran Vikingeskibsmuseet
- Banko og Bobler i Osted Hallen
- Taskeprojektet i Roskilde Hallen
- Modeshow
- Julemarked
- Salg af specialdesignet Zonta smykke