Fakta

Zonta Roskilde er en forening/netværk, der har eksisteret siden 1987.

Klubbens medlemmer er kvinder med forskellig professionel og personlig baggrund, og vi har det til fælles, at vi alle brænder for at gøre en forskel for piger og kvinder lokalt, nationalt og globalt.

Det gør vi ved at gennemføre lokale projekter, der genererer overskud og derved skaber økonomiske midler til udvalgte projekter og legater. Disse donationer har alle til formål at forbedre og styrke kvinders rettigheder, stilling og livsvilkår via uddannelse og sundhedsfremmende tiltag.

Zonta Roskilde har bl.a. støttet og støtter:

Gennem lokale projekter samler klubben penge ind til legater og donationer, bl.a. med formålet at undgå børneægteskaber og gennem kampagnen “Orange Dage” at mindske social kontrol og vold mod kvinder. Legater og donationer bruges desuden til at støtte kvinders uddannelse. I 2025 er der uddelt 75.000 kroner i legater til kvinder, der uddanner sig inden for fag, hvor der traditionelt er få kvinder.

Medlemsmøder

Zonta Roskildes aktivitetsudvalg planlægger årets medlemsmøder og fremlægger det kommende års fulde program for medlemmerne.
Medlemsmøderne indeholder typisk nyt fra formanden/bestyrelsen efterfulgt af et gæsteforedrag, hvor inviterede kvinder fortæller om deres liv og vejen til succes. Desuden kan det være besøg hos selvstændige og innovative kvinder.

Vi mødes en onsdag hver måned (undtagen juli). Møderne afholdes hos Roskilde Frivillighedscenter i det gamle arresthus i Jernbanegade. Ved nogle af medlemsmøderne tager vi også på besøg hos en virksomhed, som gerne vil lægge hus til og samtidig præsentere sig for os.

Zonta Roskilde har en del udvalg, og det forventes at alle medlemmer er en del af et udvalg. I øjeblikket består Zonta Roskilde af følgende udvalg: Aktivitetsudvalget, Goal Five-udvalget, Klub(Mad)udvalget, Medlemsudvalget, Legatudvalget, PR og Web udvalget og Projektudvalget. Disse udvalg mødes efter behov i privat regi,  og de bidrager hver især til klubbens mange aktiviteter og medlemsmøder. Ved disse møder er der rigtig god mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

Klubbens årskontingent er 3.300,- kr. og hele beløbet betales hvert år i maj måned.  Beløbet dækker alle nationale og internationale kontingenter og udgifter til klubbens møder. Klubbens madudvalg organiserer maden til møderne.

I Zonta Roskilde sætter vi stor pris på sammenholdet, og det mener vi styrkes ved at spise sammen i afslappede omgivelser.

 

Nyheder

9. oktober 2026

Pigerne på Halmtorvet

DR-dokumentaren “Pigerne fra Halmtorvet” af Lars Engels fra 1992. ZONTA København II viser på oktober mødet  filmen af Lars Engels, som varer en lille times tid. Efter filmen får vi […]

Læs mere 20. september 2026

Julemarked 2026

Årets Zonta Julemarked afholdes i weekenden 21.-22. november på Gentofte Hovedbibliotek sammen med andre aktører, så der bliver masser af strik, småkager og kunsthåndværk – foruden selvfølgelig de flotte dekorationer […]

Læs mere 14. juni 2026

Landsmøde i Roskilde 11.-13. september 2026

Det er med stor fornøjelse, at  Zonta Roskilde inviterer til Landsmøde den 11. – 13. september 2026 i Roskilde. Landsmødet finder sted på Skærehallernes Konferencecenter (ZBC) Maglegårdsvej 10, 4000 Roskilde.  […]

Læs mere SE NYHEDER

Kalender

24. marts 2026

Zonta-Walk i Holbæk

Zonta-Walk lørdag d. 19. september Igen i år arrangerer Zonta-Holbæk Zonta Walk. Vi går fra Holbæk Marina mod Dragerup skov. Der vil være taler, vinlotteri mm. Hold øje med yderligere […]

Læs mere

Zonta-Walk i Holbæk

Zonta-Walk lørdag d. 19. september Igen i år arrangerer Zonta-Holbæk Zonta Walk. Vi går fra Holbæk Marina mod Dragerup skov. Der vil være taler, vinlotteri mm. Hold øje med yderligere […]

Læs mere 24. august 2023

Kvindeliv

Årets tema er KVINDELIV, og på vores møde den 16. oktober i Bomhuset er titlen: Kvinder i politik er lige så forskellige som alle andre – eller er de? Oplægget […]

Læs mere SE ARRANGEMENTER
Copyright © 2023, Zonta International - District 13.