Sommertur-til-Bogø-2-225x300
Sommertur til Bogø, 2015

Zonta præsident Sonja Hönig Schough, flankeret af Zonta Roskildes medlemmer, medlemsmøde 2017

Nytårskur for medlemmerne i anledningen af Zonta Roskildes 30 års jubilæum, januar 2017

Sådan bliver du medlem

Er du interesseret i at blive medlem af Zonta Roskilde, så kontakt klubben og vi vender tilbage til dig snarest muligt. Herefter inviteres du til et oplysningsmøde med andre, som har udvist interesse for Zonta Roskilde. Efter en informativ og hyggelig aften inviteres interesserede til at gæste et medlemsmøde, hvor vi alle har mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Herefter vil du sammen med medlemsudvalget aftale dit fremtidige medlemskab.

Kontakte Zonta Roskilde på zontaroskilde@gmail.com

 

GODE RÅD TIL ET NYT MEDLEM

Meld dig ind i et af de mange udvalg Zonta Roskilde består af. Dermed får du både glæde af Zonta Roskilde når vi alle er samlet, men du får også mulighed for at lære nogle af medlemmerne endnu bedre at kende ved at være med i et af de små udvalg, hvor man mødes i privatregi og bidrager med de kompetencer man har.

Deltag i så mange møder som muligt, så lærer du medlemmerne bedre at kende og får en følelse af at høre til. Deltag både på møderne i vores lokale klub, på landsplan og internationalt når det er muligt. Jo flere sammenhæng du oplever Zonta i des mere forstår du hvad Zonta er og kan.

Spørg om alt det du ikke forstår. Det er den eneste måde at blive klogere på.

Del ud af dine ideer, evner og kompetencer. Fortæl os hvad du kan og tænker på, sammen kan vi mere.

Vi er en stor gruppe af kvinder med forskellig baggrund, uddannelse, alder og erhverv, som måske aldrig havde fundet hinanden, hvis ikke det var for Zonta. At være blandt så mange forskellige kvinder kan både kræve mere tolerance, tålmodighed og loyalitet end du plejer at udvise, men vores forskelligheder er også vores styrke. I Zonta Roskilde gør vi brug af medlemmernes forskelligheder, kompetencer og ønsket om at gøre en forskel for andre kvinder, som ikke har de samme muligheder som os selv. Det giver et fællesskab og stærkt netværk, hvor glæden ved teamwork og samarbejde får os alle til at løfte i flok for den gode sag når kvinder hjælper andre kvinder.