JULEMARKED HOS ZONTA ROSKILDE

Pressemeddelelse

  

JULEMARKED HOS ZONTA ROSKILDE – STØT DEN GODE SAG

Igen i år afholder Zonta Roskilde årets traditionelle julemarked. Et stort udvalg af gummi-juletræer, juleengle, kranse, puder, småkager, marmelade, hjemmesyltede rødbeder mm.  Udvalget er varieret og der er noget for enhver smag. Klubbens medlemmer har travlt med at færdiggøre det sidste inden julemarkedet, men garanterer, at det summer af liv og dufter af jul når markedet åbner.

Zonta Roskilde er klar med både gløgg og julestemning når de byder velkommen i afslappede og hyggelige rammer på Sct. Ibsvej 19, lige ved siden af Gasværket, i Roskilde søndag den 24. november mellem kl. 10-15.

Zonta i 100 år

Tilbage i 1919 blev en lille gruppe driftige og selvstændige kvinder i Buffalo, New York, enige om at arbejde sammen for at opnå større lighed i samfundet. Deres vision blev til Zonta International, som Zonta Roskilde i dag er en del af. En frivillig organisation, som igennem 100 år har styrket kvinder verden over, så de selv kan ændre deres verden og hjælpe sig selv og andre. Med andre ord, Zonta har i 100 år ydet hjælp til selvhjælp.

Zonta Roskildes donation til kampen mod børneægteskaber gør en forskel.

Overskuddet fra årets julemarked doneres til kampen mod børneægteskaber via Zonta International.

Samarbejdet mellem Zonta og FN´s Befolkningsfond (UNFPA) om at bekæmpe børneægteskaber har været en stor succes og derfor fortsætter Zonta Roskilde donationerne til kampen mod børneægteskaber, fordi det gør en forskel.

Julemarkedet afholdes søndag den 24. november kl. 10-15 på Sct. Ibsvej 19, Roskilde

(lige ved siden af Gasværket).

For yderligere oplysninger og materiale kontaktes

Dorthe Tronier på 2613 2862 eller

mail@dorthetronier.dk

www.zonta.dk